Kvindegruppe efterår/vinter

Efteråret er en tid, hvor energien langsomt begynder at trække sig indad.

Naturen slipper bladene, dagene bliver kortere, og tempoet sænkes. Det er tid til den sidste høst og taknemmelighed samt tid til at give slip på det der tynger.

Ligesom naturen trækker saften tilbage i rødderne, kan efteråret støtte os i at vende blikket indad og mærke, hvad der lever i os og hvad der kalder på vores opmærksomhed.

Efteråret inviterer os til at give plads til refleksion, fordybelse og indre visdom. Det er en tid, hvor vi kan give os selv lov til at sænke tempoet og lytte mere til vores indre stemme. Sammen går vi mørket i møde og fordyber forbindelsen til vores urkvindelige felt.

I denne kvindegruppe skaber vi et trygt og nærende rum, hvor vi kan følge efterårets bevægelse indad. Her giver vi plads til de mere feminine sider af kvindelivet: intuition, sanselighed, indre fordybelse og den visdom, der opstår, når vi stopper op og lytter.

Jeg faciliterer et trygt og nærværende rum med plads til de mere feminine sider af kvindelivet: intuition, sanselighed, indre fordybelse og den visdom, der opstår, når vi stopper op og lytter.

Her er der plads til din personlige proces og udvikling, samtidig med at styrken i det fælles rum får lov at udfolde sig. Gennem forløbet vil vi blandt andet berøre temaer som:

  • Cyklisk visdom
  • Kvindekroppen og nervesystemet
  • Nordisk shamanisme og årstidsritualer
  • Samarbejde med kraftdyr, guides og naturen
  • De kvindelige arketyper: pigen, moderen, vildkvinden og viskvinden
  • Urmyter og fortællinger

Møderne er små åndehuller i hverdagen, hvor vi kan finde hjem i os selv og fordybe forbindelsen til vores intuition, kreativitet og indre visdom.

Herfra kan vi vende tilbage til familie, arbejde og hverdag med mere ro, klarhed og nye indsigter, som kan integreres i livet og støtte dig til mere vitalitet, harmoni og forbundethed.

Praktisk:

  • Datoer: 28/9, 19/10, 2/11, 16/11
  • Tid: 13.00-15.30
  • Sted: Sankt Ols Gade 22
  • Pris: 1750 kr.

Tilmelding

Tilmeld dig ved at udfylde formularen herunder.

Kvindegruppe efterår/vinter

Søger du en privat jordemoder i Roskilde? Jeg har flyttet min privat jordemoder-virksomhed til adressen jordemoder.eu